Regneeksempler og planlægning

Ægtepagt og særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje

De særejeformer ægtefælleloven tillader, hvad de betyder ved skilsmisse og død, tinglysning i Personbogen og regneeksempler på formuedelingen.

Opdateret · 4 min. læsning

Ægtepagt og særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje

Uden ægtepagt har ægtefæller delingsformue: Alt, hvad hver ejer, deles lige ved skilsmisse og død (ægtefælleloven, LBK nr. 774/2019, § 5). Med en ægtepagt kan I aftale særeje og andre afvigelser. De tre hovedformer er skilsmissesæreje (særeje ved skilsmisse, men deling ved død), fuldstændigt særeje (særeje både ved skilsmisse og død) og kombinationssæreje (fuldstændigt særeje, hvis en bestemt ægtefælle dør først) (§ 12). En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge og tinglyst i Personbogen (§ 20). Her er forskellene og regneeksempler.

Guiden hører under guiden til en arveplan trin for trin.

Særejeformerne

FormVed skilsmisseVed den ene ægtefælles dødTypisk brug
Delingsformue (ingen ægtepagt)Deles ligeDeles lige, derefter arvÆgtefæller med ligeværdig formue
Skilsmissesæreje (§ 12, stk. 1, nr. 1)Hver beholder sitDeles lige som delingsformueBeskytter mod skilsmisse, men sikrer længstlevende
Fuldstændigt særeje (nr. 2)Hver beholder sitArves af afdødes arvinger uden ligedelingSærbørn, virksomhed, store formueforskelle
Kombinationssæreje (nr. 3)Hver beholder sitFuldstændigt særeje kun, hvis en bestemt ægtefælle dør først; ellers skilsmissesærejeÆgtefælle med færrest midler skal sikres, men den riges særbørn også

Aftalerne kan begrænses (§ 12, stk. 2): til bestemte aktiver (genstandssæreje), formue erhvervet på en bestemt måde (erhvervelsessæreje), en brøkdel (brøkdelssæreje), et fast beløb (sumsæreje) eller alt undtagen et beløb (sumdeling). Særeje kan også tidsbegrænses eller aftrappes (§ 12, stk. 5), fx så det ophører efter 10 års ægteskab.

Pension, gæld og andre aftaler

  • Rimelige pensioner indgår ikke i delingen ved skilsmisse (§ 34). Ved et ægteskab af kortere varighed indgår ingen pensioner (§ 35). I kan aftale, at en pension skal indgå (§ 15) eller være særeje (§ 13).
  • Gæld: I kan aftale, hvordan gæld fradrages i delingsformuen (§ 18).
  • Personlige erstatninger for fx varigt mén indgår ikke, men kan aftales ind (§ 16).
  • Familiens bolig: Uanset ejerforholdet kræver salg eller pantsætning af familiens helårsbolig den anden ægtefælles samtykke, når boligen indgår i ligedelingen (§ 6).

Særeje uden ægtepagt

En arvelader eller gavegiver kan bestemme, at arven eller gaven skal være særeje for modtageren (§ 23). Det skal ske i testamentet eller gavebrevet. Mange forældre skriver derfor fuldstændigt særeje for børnenes arv ind i deres testamente. Ægtefællerne kan senere ændre det ved ægtepagt, hvis arvelader har tilladt det (§ 23, stk. 2).

Regneeksempel 1: skilsmisse

Illustrativt eksempel. Mads ejer 2.000.000 kr., Lise 400.000 kr. De bliver skilt.

DelingsformueSkilsmissesæreje for Mads' formue
Samlet delingsformue2.400.000 kr.400.000 kr.
Mads får1.200.000 kr.2.000.000 kr. + 200.000 kr. = 2.200.000 kr.
Lise får1.200.000 kr.200.000 kr.

Ægtefælleloven giver Lise mulighed for kompensation, hvis hun har bidraget til at øge Mads' særeje, fx ved at passe hjem og børn, eller hvis hun ellers stilles urimeligt (§§ 41–42). Ved et kortvarigt ægteskab kan ligedelingen omvendt fraviges, hvis den er åbenbart urimelig (§ 33).

Regneeksempel 2: dødsfald

Illustrativt eksempel. Samme par. Mads dør, og han har et særbarn. Han har ikke testamente.

SkilsmissesærejeFuldstændigt særeje
Ligedeling ved dødJa: 2.400.000 kr. deles, Mads' bodel 1.200.000 kr.Nej: Mads' særbo er 2.000.000 kr.; delingsformuen er kun Lises 400.000 kr. (deles: 200.000 kr. til hver bodel)
Mads' bo i alt1.200.000 kr.2.200.000 kr.
Lise arver 1/2600.000 kr.1.100.000 kr.
Særbarnet arver 1/2600.000 kr.1.100.000 kr.

Fuldstændigt særeje gør boet større, så både særbarnet og Lise får mere af Mads' formue. Lise mister til gengæld sin halvdel af ligedelingen. Et testamente kan justere fordelingen inden for friarven. Se guiden om sammenbragte familier.

Sådan opretter I en ægtepagt

  1. Beslut, hvilken særejeform I ønsker, og om den skal omfatte alt, bestemte aktiver eller pensioner.
  2. Skriv ægtepagten. Tinglysningsretten har vejledning om, hvad den skal indeholde.
  3. Underskriv begge to. Skal en værge samtykke, skal værgen også skrive under (§ 20).
  4. Anmeld ægtepagten til tinglysning i Personbogen digitalt via tinglysning.dk og betal tinglysningsafgiften (1.850 kr.).
  5. Ændringer og ophævelse kræver en ny ægtepagt (§ 21).

En ægtepagt kan oprettes før brylluppet (§ 19), men skal være tinglyst for at være gyldig.

Ægtepagt og skat

Gaver mellem ægtefæller er afgiftsfri (boafgiftslovens § 22, stk. 3). Arv mellem ægtefæller er også afgiftsfri, uanset særeje. Ægtepagten påvirker derfor især, hvem der arver, og hvor meget børnene betaler boafgift af, når de arver.

Formuedeling ved skilsmisse beskrives i guiden om skilsmisse og formuedeling, og dokumentpriser i guiden om testamentets pris.

Ofte stillede spørgsmål

Er en ægtepagt gyldig uden tinglysning?

Nej. Efter ægtefællelovens § 20 er ægtepagten kun gyldig, når den er underskrevet af begge og tinglyst i Personbogen. Skifteretten indhenter oplysninger om ægtepagter fra Tinglysningsretten ved dødsfald.

Gælder en ægtepagt fra før 2018?

Ja, ægtepagter oprettet efter de tidligere regler gælder fortsat. Ordlyden kan dog fortolkes efter de regler, der gjaldt, da den blev lavet. Få den gennemgået, hvis den er gammel.

Kan vi lave særeje kun for huset?

Ja. Det kaldes genstandssæreje (§ 12, stk. 2, nr. 1). Særeje gælder også det, der træder i stedet for aktivet, fx salgssummen (§ 25).

Hvad koster det at tinglyse en ægtepagt?

Der betales en fast tinglysningsafgift på 1.850 kr. (tinglysningsafgiftslovens § 7 om »andre tinglysninger«, LBK nr. 307 af 13. marts 2025). Tjek taksten på tinglysning.dk, før du anmelder. Dertil kommer eventuel rådgivning.

Kilder

Relaterede guides