Sammenbragt familie: særbørn, stedbørn, uskiftet bo og testamente
Sådan arver særbørn og stedbørn, hvorfor uskiftet bo kræver særbørns samtykke, og hvordan testamente og særeje kan sikre både ægtefælle og børn.
I en sammenbragt familie arver særbørn (dine børn fra et tidligere forhold) dig lige så meget som fælles børn, men de arver ikke din ægtefælle. Stedbørn (din partners børn) arver dig slet ikke uden testamente. Det skaber tre typiske problemer: Den længstlevende kan kun sidde i uskiftet bo, hvis særbørnene samtykker (arvelovens § 18). Formue, der deles lige mellem ægtefællerne, kan ende hos den andens børn. Og afgiften er 15 % for både børn og stedbørn, men 0 % for ægtefællen. Et testamente og en ægtepagt kan løse det meste. Her er værktøjerne.
Guiden hører under guiden til en arveplan trin for trin.
Hvem arver hvem?
| Person | Arver dig efter loven | Arver din ægtefælle efter loven | Boafgift af arv fra dig |
|---|---|---|---|
| Dit særbarn | Ja | Nej | 15 % |
| Fælles barn | Ja | Ja | 15 % |
| Dit stedbarn (ægtefællens særbarn) | Nej | Ja (efter sin forælder) | 15 % |
| Din ægtefælle | Ja, 1/2 med børn | – | 0 % |
| Din samlevers barn | Nej | – | Kan udløse tillægsboafgift (se nedenfor) |
En vigtig detalje: Et stedbarn i boafgiftslovens forstand er barn af din ægtefælle. Børn af en samlever regnes ikke automatisk som stedbørn, og arv til dem kan udløse tillægsboafgift. Tjek Den juridiske vejledning, hvis det er aktuelt.
Uskiftet bo med særbørn
Efter § 18 kan boet kun udleveres til uskiftet bo, hvis særbørnene giver samtykke. Er særbarnet umyndigt, kan skifteretten tillade det, hvis værgen samtykker, og det er forsvarligt (§ 18, stk. 2). Den længstlevende overtager så forsørgelsespligten for mindreårige særbørn (§ 18, stk. 3).
Siger særbarnet nej, skal det have sin arv udbetalt. Det kan tvinge længstlevende til at sælge boligen. Derfor bruger mange:
- Arvehenstand: Skifteretten kan give op til 5 års henstand med udbetalingen, hvis arven ellers kræver salg af bolig eller erhverv (§§ 35–36), mod fuld sikkerhed (§ 37).
- Testamente, der begrænser særbarnets arv til tvangsarven, så udbetalingen bliver mindre.
- Livsforsikring med særbarnet som begunstiget, så det får penge uden om boet.
Ligedeling kan flytte formue mellem familierne
Ved dødsfald deles ægtefællernes delingsformue lige (ægtefælleloven § 51). Har den ene ægtefælle meget mere end den anden, flytter ligedelingen formue til den fattigste ægtefælles side.
Regneeksempel (illustrativt). Karen har 3.000.000 kr. og et særbarn. Henrik har 200.000 kr. og et særbarn. De er gift med delingsformue og har ingen fælles børn. Karen dør først.
| Uden ægtepagt | Beløb |
|---|---|
| Samlet delingsformue | 3.200.000 kr. |
| Henriks bodel | 1.600.000 kr. |
| Karens bodel | 1.600.000 kr. |
| Henrik arver 1/2 af Karens bodel | 800.000 kr. |
| Karens særbarn arver | 800.000 kr. |
Henrik står med 2.400.000 kr., som ved hans død går til hans særbarn. Karens barn får kun 800.000 kr. af en formue, der oprindelig var 3.000.000 kr.
Med fuldstændigt særeje beholder hver ægtefælle sin formue ved død. Karens særbarn arver hele hendes formue, medmindre testamentet giver Henrik noget. Med kombinationssæreje kan det aftales, at længstlevende har fællesbo, hvis Henrik dør først, men særeje, hvis Karen dør først. Se guiden om ægtepagt og særeje.
Testamentets byggesten i sammenbragte familier
| Ønske | Mulig løsning | Hjemmel |
|---|---|---|
| Længstlevende skal kunne blive boende | Testamente til ægtefællen inden for friarven; arvehenstand | Arveloven §§ 35–36 |
| Stedbørn skal arve som egne børn | Testamente til stedbørnene | Arveloven, kapitel 10 |
| Formuen skal tilbage til min side ved længstlevendes død | Fælles testamente med bestemmelse om fordeling efter længstlevende; successionsrækkefølge | §§ 60 og 81 |
| Længstlevende må ikke tømme boet | Uigenkaldeligt fælles testamente | §§ 68 og 83 |
| Særbørn skal have noget med det samme | Livsforsikring eller legat i testamentet | Forsikringsaftaleloven; arveloven § 40 |
Efter § 81 kan den længstlevende ægtefælle normalt ikke testamentere over friarv, som ifølge et fælles testamente skal gå til førstafdødes særbørn, eller over halvdelen af friarv til fælles børn, medmindre testamentet bestemmer andet.
Svogerskabsarv og § 16
Har længstlevende benyttet sig af minimumsreglen i § 11, stk. 2 (950.000 kr. i 2026), deles boet ved længstlevendes død efter § 16, så førstafdødes livsarvinger også får en andel. Det beskytter særbørn i mindre boer.
Tjek begunstigelser
I sammenbragte familier står pensioner ofte stadig med en tidligere ægtefælle eller med »nærmeste pårørende«, som kan betyde den nuværende ægtefælle alene. Gennemgå hver ordning på PensionsInfo. Læs guiden om pension og livsforsikring ved dødsfald.
Om uskiftet bo i detaljer, se guiden om uskiftet bo, og om tvangsarvens grænser guiden om tvangsarv og friarv.
Ofte stillede spørgsmål
Kan mit særbarn tvinge min ægtefælle til at sælge huset?
Særbarnet kan kræve sin arv udbetalt, hvis det ikke samtykker i uskiftet bo. Skifteretten kan dog give arvehenstand i 5 år, og forlænge med yderligere 5 år, hvis arven ellers kræver salg af bolig eller erhverv.
Arver mine stedbørn mig, hvis jeg er gift med deres mor?
Ikke efter loven. De arver kun, hvis du tilgodeser dem i et testamente. Boafgiften er da 15 %, ligesom for egne børn.
Kan særbarnet senere fortryde samtykket til uskiftet bo?
Et myndigt særbarns samtykke er bindende. Har en værge givet samtykke for et umyndigt særbarn, kan barnet som myndig forlange skifte (§ 27).
Hvad sker der med særbarnets arv i uskiftet bo?
Særbarnet arver først førstafdøde, når boet skiftes, typisk ved længstlevendes død. Arven beregnes da efter forholdene på skiftetidspunktet (§ 28).
Kilder
- Retsinformation — arveloven §§ 11, 16, 18, 27–28, 35–37, 60, 68, 81 og 83
- Retsinformation — ægtefælleloven §§ 12 og 51
- Skattestyrelsen — Den juridiske vejledning om stedbørn i boafgiftsloven
- PensionsInfo — begunstigelser på pensioner
