Hvem arver? Arveklasserne og ægtefællens halvdel efter arveloven
Sådan fordeler arveloven arven uden testamente – børn, forældre, søskende, bedsteforældre og ægtefællens halvdel – med eksempler og 2026-beløb.
Uden testamente arver dine børn først og lige meget (arvelovens § 1). Er du gift og har børn, arver din ægtefælle halvdelen af din formue, og børnene deler den anden halvdel (§ 9, stk. 1). Har du ingen børn, arver ægtefællen det hele (§ 9, stk. 2). Er du hverken gift eller har børn, går arven til dine forældre og deres efterkommere (§ 2), og derefter til bedsteforældre og deres børn (§ 3). Fætre, kusiner og samlevere arver aldrig efter loven. Denne guide viser rækkefølgen trin for trin.
Guiden hører under overblikket over arv, testamente og ægtepagt i 2026.
1. arveklasse: børn og deres efterkommere
Børn arver lige, uanset om de er født i ægteskab, uden for ægteskab eller er adopteret (§§ 1 og 4). Er et barn død før dig, træder barnets børn i dets sted og deler den del, barnet ville have fået (§ 1, stk. 2). Det kaldes at arve »ved repræsentation«.
Eksempel (illustrativt). En enkemand efterlader 1.800.000 kr. og havde tre børn. Det ene barn er død og efterlader to børn. De to levende børn får hver 600.000 kr. De to børnebørn deler 600.000 kr. og får 300.000 kr. hver.
Stedbørn arver ikke efter loven. Vil du tilgodese et stedbarn, skal det ske ved testamente. Stedbørn betaler dog kun 15 % boafgift, ligesom egne børn.
2. arveklasse: forældre, søskende og deres efterkommere
Har du ingen børn eller børnebørn, arver dine forældre hver halvdelen (§ 2). Er en forælder død, går den forælders halvdel til dine søskende og halvsøskende på den side, og er de døde, til deres børn. Er der ingen efterkommere efter den døde forælder, får den anden forælder eller dennes efterkommere det hele.
| Situation | Hvem arver |
|---|---|
| Begge forældre lever | Mor 1/2, far 1/2 |
| Far død, to helsøskende lever | Mor 1/2, hver søskende 1/4 |
| Begge forældre døde, en helbror og en halvsøster på mors side | Mors halvdel deles mellem helbror og halvsøster; fars halvdel går til helbroren alene |
3. arveklasse: bedsteforældre, onkler og tanter
Er der ingen arvinger i 1. og 2. klasse, arver bedsteforældrene: halvdelen til hver side af familien (§ 3). Er en bedsteforælder død, træder vedkommendes børn, altså dine onkler og tanter, i stedet. Men fjernere efterkommere træder ikke ind (§ 3, stk. 2). Fætre og kusiner arver derfor ikke efter loven. Er der kun arvinger på den ene side, arver de det hele.
Er der ingen arvinger og intet testamente, tilfalder arven staten (§ 95). Justitsministeriet kan efter ansøgning afstå arven helt eller delvis, fx til en samlever eller et plejebarn, hvis forholdene særligt taler for det (§ 95, stk. 3).
Ægtefællens arv
Ægtefællens arveret afhænger af, om der er børn:
| Afdøde efterlader | Ægtefællens arv | Børnenes arv |
|---|---|---|
| Ægtefælle og børn | 1/2 | 1/2 delt ligeligt |
| Ægtefælle, ingen børn | Det hele | – |
| Ægtefælle, ingen børn, men forældre og søskende | Det hele | Forældre og søskende arver intet efter førstafdøde |
Husk, at ægtefællens arv beregnes af afdødes andel af formuen. Har ægtefællerne delingsformue (formuefællesskab), deles den først i to lige store bodele (ægtefællelovens § 5 og § 51). Det er kun afdødes bodel, der arves.
Eksempel (illustrativt). Et ægtepar har tilsammen 4.000.000 kr. i delingsformue og to fælles børn. Ved mandens død får hustruen sin egen bodel på 2.000.000 kr. Mandens bodel på 2.000.000 kr. arves med 1.000.000 kr. til hustruen og 500.000 kr. til hvert barn. I alt råder hustruen over 3.000.000 kr. Hun kan i stedet vælge at sidde i uskiftet bo.
Ægtefællens minimum og personlige ejendele
Den længstlevende ægtefælle kan forlods udtage ting, der kun tjener til personlig brug, og ting købt til mindreårige børn (§ 11, stk. 1). Derudover kan ægtefællen udtage så meget, at bodel, arv og fuldstændigt særeje tilsammen bliver 950.000 kr. i 2026 (§ 11, stk. 2, reguleret ved BEK nr. 1416/2025). Livsforsikringer og pensioner, der udbetales til ægtefællen ved dødsfaldet, tæller med i beløbet (§ 11, stk. 3). Reglen beskytter ægtefællen i små boer.
Svogerskabsarv
Arver en ægtefælle hele boet, fordi der ingen børn var, deles boet ved længstlevendes død med halvdelen til hver ægtefælles slægt (§ 15). Det gælder ikke, hvis længstlevende har giftet sig igen, har livsarvinger eller har oprettet et testamente om hele boet. Reglen overrasker mange barnløse par: Den førstafdødes søskende kan arve mange år senere.
Separation og skilsmisse
Ægtefællers arveret bortfalder ved separation og skilsmisse (§ 49). Et testamente til fordel for ægtefællen anses som udgangspunkt for tilbagekaldt (§ 67, stk. 2).
Samlevere og andre uden arveret
Samlevere, fætre og kusiner, venner, plejebørn og stedbørn arver kun, hvis der er et testamente. For samlevere findes en særlig testamenteform, det udvidede samlevertestamente. Se guiden om samlevere og arv.
Fra loven til din egen fordeling
Arvelovens fordeling er udgangspunktet. Du kan ændre den ved testamente, så længe du respekterer tvangsarven. Hvor meget du frit kan råde over, forklarer guiden om tvangsarv og friarv. Hvad arvingerne skal betale i afgift, står i guiden om boafgift 2026.
Ofte stillede spørgsmål
Arver halvsøskende lige så meget som helsøskende?
Nej, ikke nødvendigvis. Halvsøskende arver kun på den side, de har til fælles med afdøde. En halvbror på fars side deler fars halvdel med helsøskende, men får intet af mors halvdel.
Arver mine børnebørn, hvis mine børn lever?
Nej. Børnebørn arver kun i stedet for et barn, der er død før dig, eller hvis barnet giver afkald på arven. Du kan dog tilgodese børnebørn ved testamente inden for friarven.
Kan min ægtefælle arve alt, selv om vi har børn?
Ikke uden testamente. Efter loven arver ægtefællen halvdelen af afdødes bodel. Ved testamente kan du give ægtefællen det meste, men børnenes tvangsarv på en fjerdedel af deres arvelod skal respekteres, medmindre ægtefællen sidder i uskiftet bo.
Arver en tidligere ægtefælle?
Nej. Arveretten bortfalder ved separation og skilsmisse. En tidligere ægtefælle kan dog stadig være indsat som begunstiget på en pension eller livsforsikring, hvis begunstigelsen ikke er ændret.
Kilder
- Retsinformation — arveloven, LBK nr. 1347 af 15. juni 2021, §§ 1–16, 49, 67, 94–95
- Retsinformation — BEK nr. 1416 af 24. november 2025 om regulering af beløb i arveloven (2026)
- Danmarks Domstole — skifterettens behandling af dødsboer
- Borger.dk — vejledning om arv og dødsfald
